Husstandsindkomster
Husstanden som institution betragtes ofte som den primære forbrugerenhed, hvorfor husstandsindkomsten anses som velegnet til analyser af borgernes forbrugsmuligheder. For at gøre sammenligninger af indkomster i husstande med forskellige størrelse og sammensætning mulig beregnes de ækvivalerede husstandsindkomster – læs mere herom i Afsnit 1.3 i Kapitel 1.
Udover nedenstående to tabeller, findes der i Afsnit 6.2 mere detaljerede opgørelser over såvel niveauet som fordelingen af husstandsindkomsterne. Ønskes der endnu større detaljeringsgrad, henvises der til Statistikbanken på bank.stat.gl, hvor det er muligt at skræddersy sine egne tabeller.
Tabel 3.1 Gennemsnitlige husstandsindkomster 2013 (1.000 kr.)
|
Husstandsindkomst (brutto) |
Skattepligtig husstandsindkomst |
Disponibel husstandsindkomst |
Hele landet........................ |
411 |
381 |
292 |
|
|
||
Kommune Kujalleq.................. |
324 |
298 |
236 |
Kommuneqarfik Sermersooq.......... |
480 |
444 |
336 |
Qeqqata Kommunia................. |
399 |
370 |
285 |
Qaasuitsup Kommunia............... |
362 |
335 |
260 |
|
|
||
Byer ............................. |
425 |
394 |
301 |
Bygder............................ |
317 |
291 |
233 |
|
|
||
Ingen børn......................... |
364 |
339 |
257 |
1 barn............................. |
496 |
456 |
352 |
2 børn............................ |
529 |
485 |
374 |
Mindst 3 børn...................... |
469 |
428 |
345 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDH1 |
Tabel 3.2 Gennemsnitlige ækvivalerede husstandsindkomster 2013
|
Ækvivaleret husstands-indkomst (brutto) |
Ækvivaleret skattepligtig husstands-indkomst |
Ækvivaleret disponibel husstands-indkomst |
Gennemsnitlig ækvivalens-vægt |
|
|
|
||
Hele landet........................... |
249 |
231 |
177 |
1,65 |
|
|
|||
Kommune Kujalleq..................... |
203 |
187 |
148 |
1,60 |
Kommuneqarfik Sermersooq............. |
296 |
275 |
208 |
1,62 |
Qeqqata Kommunia.................... |
239 |
222 |
172 |
1,67 |
Qaasuitsup Kommunia.................. |
210 |
195 |
151 |
1,73 |
|
|
|||
Byer................................. |
258 |
240 |
183 |
1,64 |
Bygder............................... |
183 |
170 |
134 |
1,73 |
|
|
|||
Ingen børn............................ |
262 |
244 |
186 |
1,39 |
1 barn............................... |
247 |
227 |
176 |
2,01 |
2 børn............................... |
231 |
212 |
164 |
2,29 |
Mindst 3 børn......................... |
167 |
153 |
123 |
2,80 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDH1 |
Den husstandsorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede indkomststatistik. Således var husstandsindkomsterne og de ækvivalerede husstandsindkomster i gennemsnit væsentlig højere i Sermersooq end i de øvrige kommuner. Endvidere viser den husstandsorienterede indkomst-statistik – ligesom den personorienterede – en betydelig indkomstforskel mellem byer og bygder. På grund af at husstandene – og derved ækvivalens-vægtene – i gennemsnit er større i bygderne end i byerne, er denne forskel mest markant i sammenligningen af ækvivalensindkomsterne.
Blandt kommunerne er der også betydelige forskelle i ækvivalensvægtene. Således var den laveste gennemsnitlige ækvivalensvægt i Kommune Kujalleq, hvor husstandsmønstret følgelig er karakteriseret ved relativt små enheder. Omvendt ser det ud i Qaasuitsup Kommunia, der havde den største gennemsnitlige ækvivalensvægt, og følgelig er der i denne kommune relativt store husstande set i forhold til resten af landet. Ved at sammenligne tabel 3.1 og tabel 3.2 kan det bemærkes, at mens husstandsindkomsterne er noget lavere i Kummune Kujalleq i forhold til Qaasuitsup Kommunia, så er ækvivalens-indkomsterne i de to kommuner på nogenlunde samme niveau. Forskellen i husstandsindkomster udlignes således, når der korrigeres for forskellene i husstandsmønstret i de to kommuner, og set i et overordnet perspektiv, er borgerne i de to kommuner næsten lige godt stillet med hensyn til forbrugs-muligheder.